Massage | Sundhed | Trivsel

Massage

 

FYSIURGISK MASSAGE


FYSIURGISK MASSAGEFysiurgisk massage er en traditionel form for fysisk massage.

Massagen virker fordi massøren gennem sin uddannelse og erfaring kan føle, hvor du har muskelspændinger, og derefter med de rette greb stimulerer de ramte muskelgrupper.

Jeg kan give dig massage på udvalgte ømme muskler. Ryggen, benene eller andet. Ømme muskler kan skyldes overtræning, forkerte arbejdsstillinger eller uvant arbejde. I langt de fleste tilfælde vil massagen lindre og fjerne symptomerne, men massagen fjerner ikke årsagen til skadens opståen.

Jeg kan også give dig en hel kropsbehandling. Så afhjælpes ligeledes problemer med ømme muskler, men hovedformålet er at give dig en helhedsopfattelse af, at dine muskler er blevet løsnede, blødgjorte og varme. Og at du under og efter massagen mærker den afstressende velvære, der opstår ved under rolige forhold at blive æltet grundigt igennem med et øget kredsløb som resultat.

Det gør ikke ondt at blive masseret af en professionel massør. Allerede med de indledende greb starter jeg med opvarmning/blødgøring af musklerne og er dette ikke nok, anvendes varmepude eller specielle varmecremer.

 
 

MASSAGE VIRKER MOD HÆMMET KREDSLØB


MUSKELSMERTERSpændte muskler kan komme af flere ting, men resultatet bliver altid et formindsket kredsløb. Dette skyldes, at spændte (udspilede) muskelfibre trykker på de svagere vene- og lymfekar og derved virker på samme måde, som når du træder på en vandslange. Der kommer intet eller kun lidt igennem forsnævringen og affaldsstoffer ophobes i musklen.

 

MUSKELSMERTER

Spændte muskler kan ligeledes trykke på nerverne, og derved give endog store smerter. Står dette på i længere tid, medfører kroppens forsvar en forstærket effekt, idet vi så bruger andre muskler, end de smerteramte. De ømme muskler vil så, ligesom andre uvirksomme dele af vor krop, blive usmidige og ved bevægelse gøre ondt.

 
 

NEDSAT BEVÆGELIGHED


NEDSAT BEVÆGELIGHEDUsmidige, stive muskler har nedsat bevægelighed. Nogle muskler kan smidiggøres ved almindelig udstrækning. Herved trækker du musklens ender fra hinanden og påvirker således hele musklen. Ved massage kan man også påvirke hele musklen, men man kan også betydelig mere præcis behandle bestemte punkter på musklen. Massage kan derfor med stort udbytte bruges til behandling af nedsat bevægelighed.

Ved med de rigtige greb at massere i anatomisk bestemte retninger, kan jeg presse lymfe og blod gennem selv de mindste blodkar og derved give plads til nogle af de ophobede affaldsstoffer. Når disse så får plads til at komme væk, lettes trykket i musklerne, der bliver plads til en øget tilførsel af blod, som så bringer frisk ilt og energi til musklernes forbrænding. Kredsløbet er i gang igen.